Ny i Plexus?

Hvis du tror, at Plexus er noget for dig. Så er du meget velkommen til at kigge forbi på en af de dage, hvor vi har åbent. I Plexus kan du nemlig komme og gå, som du vil. Der er nogle deltagere, som kommer forbi hver uge og helst er her hele aftenen, mens andre måske kun kigger ind på et kort besøg en gang i mellem.

Det er helt op dig, hvor ofte du kommer forbi, og hvor længe du bliver, når du er her.

Men som et ekstra tilbud til dig, der kommer i Plexus for første gang, har du mulighed for at få en rundvisning og hilse på nogle af de frivillige. De vil også kunne give dig svar på eventuelle spørgsmål og vise dig rundt i Plexus.

Hvis du gerne vil tage imod tilbuddet om at  tale med en frivillig og se dig omkring. Så er det bedst, at du kommer, lige når Plexus åbner mandag eller fredag, klokken 17. Her er der nemlig bedst tid til, at du kan få lidt at vide om, hvad der foregår i Plexus.

Du behøver ikke at tage noget med, når du kommer i Plexus. Og du skal ikke fortælle mere om dig selv, end du har lyst til. Faktisk behøver du ikke en gang at fortælle, hvad du hedder. Og så er det gratis at komme i Plexus.

Vi ved godt, at det for de fleste kan være svært at komme første gang. Men vi skal nok sørge for, at der bliver taget godt imod dig.

Adressen er Jernbanegade 7, 1. sal, 4200 Slagelse. Vi har åbent hver mandag og fredag, fra kl. 17 til kl. 21.

Vi glæder os til at se dig!

Åbningstider

Hver mandag og fredag
kl. 17 til kl. 21
på Jernbanegade 7, 1. sal i Slagelse.

Kontakt os

Du kan kontakte os i åbningstiden over telefon, eller over Facebook døgnet rundt.
41 88 28 43

Spis med!

Vi laver aftensmad sammen.
Det koster dig ikke noget, men du skal melde dig til inden kl. 17:30 - og du forpligter dig til at hjælpe til med enten oprydning, madlavning eller at handle ind.

Følg os på Facebook

Mission: Ingen unge skal føle sig ensomme!

Ingen unge i Slagelse Kommune skal føle sig ensomme. Denne mission vil vi bidrage til genenm Plexus.

Vision

Vi drømmer om et samfund, hvor alle er noget særligt for nogen, og hvor ingen savner positivt fællesskab.