Vi forventer at du..
- Er mellem 18-35 år og kan have mindst 2 vagter om måneden.
- Har lyst og overskud til at være sammen med andre unge mennesker og i fællesskab skabe et hyggeligt mødested, hvor både frivillige og unge trives.
- Har til hensigt at være frivillig i Plexus i en periode på mindst 6 måneder.
Plexus mangler jævnligt flere frivillige der har lyst og overskud til at hjælpe og støtte unge ensomme i Slagelse.
De frivillige i Plexus er via deres engagement i frivilligt socialt arbejde med til at skabe et trygt frirum, hvor der er fokus på at styrke de unges selvværd og selvtillid og motivere dem til at etablere nye venskaber.
For at blive frivillig i Plexus Slagelse skal du være mellem 18 og 35 år gammel.
Det vigtigste krav er dog, at du har lyst og overskud til at være sammen med andre unge mennesker og i fællesskab skabe et hyggeligt værested, hvor både frivillige og unge trives.
Da det er vigtigt for de unge at have en vis stabilitet i deres hverdag, forventes det, at du som ny frivillig har til hensigt at være frivillig i Plexus i en periode på mindst 6 måneder.
Tidspunkter
De frivillige i Plexus har 2 vagter hver måned, hvor man møder ind kl. 16.45 og sørger for at alt er i orden til dørene åbnes kl. 17. Kl. 17.30 skal der handles, hvorefter vi laver mad sammen og hjælpes med opvasken. Arbejdet foregår i fællesskab med de unge.
Plexus lukker kl. 21.00, hvorefter de frivillige snakker aftenen igennem, inden de tager hjem ca. kl. 21.30.
Ud over de to vagter om måneden skal du regne med at bruge én dag yderligere til møder. Enten til kvartalsmøde hvor alle frivillige er samlet, eller til den arbejdsgruppe du bliver tilknyttet.
Få en uforpligtende samtale samt en prøvevagt
Hvis du er interesseret i at blive en del af frivilliggruppen kan du kontakte os og aftale en tid for en uforpligtende samtale samt en prøvevagt. Vi kan kontaktes på e-mail: hej@plexusslagelse.dk
Vi glæder os til at se dig i Plexus.
Hver fredag
kl. 19 til kl. 21
på Bredegade 10 i Slagelse.
Du kan kontakte os i åbningstiden over telefon, eller over Facebook døgnet rundt.
41 88 28 43
Sammen har vi det super hyggeligt sammen.
Ingen unge i Slagelse Kommune skal føle sig ensomme. Denne mission vil vi bidrage til genenm Plexus.
Vi drømmer om et samfund, hvor alle er noget særligt for nogen, og hvor ingen savner positivt fællesskab.